Enhver større begivenhed så som bryllup, konfirmation eller rund fødselsdag har brug for festtaler der bliver husket.
De ord vi siger til hinanden har stor magt, tag ikke for let på din tale. Vær omhyggelig og skriv den ned – den nedskrevne tale er til for at blive oplæst. Øver du dig på den, så får du succes. Det er i korte træk opskriften på at holde festtaler med et brag!
Har du svært ved at finde på hvad du skal skrive? kan du ikke rigtig komme i gang? Den bedste måde at skabe indhold til din tale er ved at nedskrive stikord – fat pen og papir eller skriv i dit favorit online dokument, det kunne være google docs.
Sådan skaber du indhold til talen
Bryllupstaler og stikord.
Det er en kronologisk tale, altså den skrives som en form for tidslinje. Så skriv stikord ned i korte sætninger – hvordan oplevede du brudeparret fra de startede med at være sammen. Hvordan er de sammen og hvad har de opnået.
Fødselsdagstaler / konfirmationstaler.
Disse kan være gode at skrive som en emne opdelt tale. Med hensyn til stikord så er fremgangsmåde den samme som med bryllupstaler.
Her ønsker du at finde 3 gode karaktertræk som du kan bruge som overskrift til 3 emner. De afsnit fordeler du indholdet i fra dine stikord når først du har skrevet en indledning.
Find inspiration til taler her.
Tips til at skrive talen
- Sjov og lidt alvorlig.
- Holde sig til pointen (hovedpersonen)
- Livet der gik.
- Fremtiden er lys.
- Og det vigtigste er dit kærlige budskab – dine gode lykke ønsker for fødselaren/konfirmanden/brudeparret.
Det som du syntes er vigtigt og positivt, det er godt indhold til din tale.
Den skrives bedst i korte sætninger med luft mellem afsnit så du selv bedre kan overskue den når du skal holde talen. Der er ingen grund til at skrive en lang tale, for mange lange taler kan ødelægge en god aften. 700 til 1100 ord er rigeligt.
SPROGET. Der er ingen grund til at forsøge, at skrive i et fint sprog, det er dig der skal holde den – det er meget nærliggende at du bruger dit eget sprog.
Ingen opdager om der mangler et komma eller to.
Læs den færdige tale højt, det giver en meget bedre fornemmelse end hvis du bare læser den. Her vil du fornemme om der er steder, hvor det er skrevet forkert i forhold til at sige ordne.
Pøj pøj med talen.