Nyheder fra Givskud Zoo

Flere spændende nyheder fra Givskud Zoo Zootopia

Efter et svært år, hvor Givskud Zoo dog fik klaret sig igennem med skindet på næsen, præsenterer dyreparken nu to spændende nyheder, der nok skal trække en masse nysgerrige gæster til, her i 2021!

Udover en udvidelse af det imponerende “dinosaur anlæg”, hvor man kan se modeller af fortidens kæmper i naturlig størrelse, har parken nemlig også offentliggjort, at de udvider med et pingvin anlæg.

Givskud Zoo er netop nu i gang med at bygge det nye anlæg til de nye dyr, og forventer det står klar til sommer.

5000 m2 til pingviner

Parken får et rykind af sydamerikanske humboldtpingviner, som får et helt nyt og kæmpe stort anlæg at boltre sig på.

Det nye anlæg er 5000 m2 stort, og har, i følge Richard Østerballe, direktør i Givskud Zoo, funktioner og områder der skal simulere pingvinens leveområde på den sydamerikanske kyst. Anlægget bliver bygget op, således at både pingviner og publikum får glæde af det, og udsynet til de små søde pingviner bliver optimalt.

Anlægget kommer til at have indbygget bølgebassin og vandkant, samt et område til “undervandskig”, så vi som besøgende kan se pingvinerne boltre sig både over- og under vandet.

Store flyttedag i Givskud Zoo

Pingvinernes anlæg bliver bygget i det der i mange år har været kamelernes tilholdssted, tæt på P1 parkeringsområdet. Derfor skal kamelerne flyttes, før pingvinerne kan rykke ind.
Kamelerne bliver dog flyttet til det område hvor rensdyrene tidligere har holdt til.

Da Zootopia ikke længere har udstillingen “Tilbage Til Istiden”, bliver rensdyrene flyttet ud af parken. I følge Richard Østerballe bliver rensdyrene foræret til Julemanden, da han har brug for dem. 🙂

Sæsonen 2021

Forhåbentlig for Givskud Zoo, og alle andre danske forlystelser, bliver sæsonen i 2021 mere stabil end den vi havde sidste år. Går alt efter planen, åbner Givskud Zoo Zootopia 27. marts 2021. Desværre vil det nye pingvinanlæg ikke være helt færdigt til sæsonåbningen, men parken forventer som sagt, at pingvinernes anlæg vil være “open for business” i løbet af sommeren 2021.

Vil du besøge Givskud Zoo i 2021, og mangler du overnatning? Så klik her for at finde overnatninger tæt på Givskud Zoo.

Er du på udkig efter flere spændende events og oplevelser i Vejle-området? Så klik her.

 

Er du på udkig efter mere information om Vejle og omegn? Så tag et kig på denne side.

Click to rate this post!
[Total: 1 Average: 5]